I dag er der kun tre skorstene på Treenigheden. I midten ligger Lodshuset, som er nr. 6, og nærmest, Treenigheden på nr. 10. Treenigheden blev opført til færgepersonalet, som flyttede til Bogø i 1943 ved indvielsen af det nye færgeleje. Arkitekt var Johannes Tidemand-Dal. I dag er der som nævnt kun tre skorstene på Treenigheden.

Givskovs gartneri i baggrunden er nr. 5. Sylvest Jensen Luftfoto, 1961, optaget fra nordøst. Det Kongelige Bibliotek.

Grunden på matr. 129 med tørveskærsret i Svinebjergmosen blev erhvervet af sømand/styrmand  Rasmus Hansen og hans kone Karen Hansen, f. Jacobsen, i 1906, hvor de endnu boede i et af de nordlige huse i den såkaldte svenske kaserne (se ovenfor). De opførte det nuværende hus i 1915. I 1924 overdrog de ejendommen til frk. Malvina Marie Jensen Keis, datter af Frederik Valdemar Keis.

Jf. matriklens blad i Realregisteret, Stubbekøbing Ret, samt det tinglæste skøde fra 1924 i Skøde- og Panteprotokollen.

Nr. 26 med murværksdetaljer i gavlen ("dråbegavl", hængestave) og detaljeret muret gesims. Opført 1890.

Den første ejer af Tuborgdepotet, Hans Peter Nielsen (28.11.1870-6.2.1950) og Marie Nielsen (6.10.1870-5.5.1956) nyder solen og avisen foran huset. I 1933 fejrede H.P. Nielsen 25 års jubilæum som depotejer.

Vejarbejde ved møllen på Bogø Hovedgade, formentlig i 1954. Møllen er opført i 1852. Den er fredet. I baggrunden skimtes den trevingede vindmotor på betontårnet på Kathøj. Den fritstående lade th. for møllen blev revet ned i 1987.

Skolekomplekset i 2014.

Multibane og fodboldbane, begge med lysanlæg, blev indviet i efteråret 2016.

10 fags længehus med rest af bindingsværk, ifølge FBB opført 1775. Matrikel 41b. Oprindelig bolig for folk, der levede af søen, skoven og lidt landbrug. Beboerne var i 1787 Niels Christensen Senneberg (f. 1748), g.m. Karen Marie Jensdatter (f. 1750). I 1787 blev Senneberg i folketællingen opført som husmand og enrolleret matros, i 1801 som husmand med lidet jord og skovfoged. Endvidere boede Niels Christensen Sennebergs moder, Anna Cathrine Friederichsdatter (f. 1716), i huset. Hun var enke efter Kristen Kristensen [Sønneberg/Senneberg] (jf. Rasmus Stæhrs dagbog), der ligesom sønnen havde været skovfoged og enrolleret matros. Efter fader Kristens begravelse den 23. september 1783 blev han i kirkebogen betegnet "den gamle Skovfoged Christen Sønneberg". Det er tænkeligt, at det var Christen Sønneberg, der lod huset opføre. Christen Sønneberg var blevet skovfoged på Bogø senest i 1762. Ved sit giftermål i 1751 var Christen Sønneberg kvartérmester ved et kyrassérkompagni i Odense.

I MØNS HERREDS JUSTITSPROTOKOL, 1778-1786, bind 2, opslag 15, anføres det forneden på venstre side i tre linjer, at der den 30. marts 1782 er tinglyst en kontrakt mellem Christen Sonneberg og hans søn Niels Christensen [Sonneberg] angående huset No. 14 på Bogø.

Indtil sin død i 1876 boede sømand, bådfører og husmand Frederik Christensen i huset, hvortil der ifølge 1843-matriklen hørte 1 skæppe og 3 fjerdingkar jord.

Her har der i tidens løb boet skomager, tækkemand, bødker og mælkemand. Det var Petra Hansine Jensens barndomshjem, og her boede hun med sin mand Hans Peter Mathias Ernst Hansen Mortensen [død 1914] indtil 1906, hvor parret overtog hans fædrenegård, Tanggården. I matriklen for 1950 hed ejeren Peter Hansen. Alice Caspersen havde i årene 1956-60 blomsterforretningen "Violabo" i huset. Opførelsesåret er ikke oplyst. Foto fra ca. 2005.

Nr. 69 på postkort afsendt 1916. Huset er opført i 1874. Fra 1884 til hans død i 1895 var ejeren af matrikel 79b Rasmus Esbensen. Rasmus var oprindelig styrmand, men ved giftermålet gik han i land og drev, formentlig fra dette hus, en detailhandel med kolonialvarer, islandske spegesild, lamme- og oksekød, samt blikvarer. Det var hans enke Ane Esbensens (f. Jensen) barndomshjem, og som enke boede hun her frem til 1921.

Det stråtækte hus brændte under et voldsomt tordenvejr den 4. juli 1957. I huset boede folkepensionist Hans Peter Jensen.

De tre hvide huse på venstre hånd er Bogø Hovedgade 69, 71 og 73.

Tilhørte engang snedker Albrekt. Opført 1927 (BBR).

Ovnene i bageriet i baghuset fotograferet ved nedrivningen i 2021. I den øverste blev det finere brød bagt, i den nederste rugbrød. Når folk skulle have stegt deres and eller gås til jul, var det den nederste ovn, der blev brugt.

Hattedammen fotograferet mod nord. Foto: Anton Rasmussen, Stubbekøbing. Til venstre ligger mejeriet/bryggeriet på Bogø Hovedgade 93. Huset med takkede gavle er Villa Damsbo, der er nr. 74, matr. 93. Fra 1912 til sin død i 1921 boede fhv. navigationsskolebetyrer, professor Søren Svendsen i Villa Damsbo.

Blandt skødehaverne på bindingsværkshuset i midten af billedet, Bogø Hovedgade 78, matrikel 126, kan nævnes: 1867: Rasmine Marie Nielsen. 1879: Jørgen Andersen. 1897: sadelmager A.F. Petersen. 1900: murermester L. F. Topp. 1901: Lars Peter Danielsen. 1902: murermester L.F. Topp. 1906: styrmand Jørgen Peter Jacobsen (Keis). 1938: tidligere styrmand, postkører Frederik Valdemar Jensen Keis. 

De store bygninger bag bindingsværkshuset er gården Kathøj på nr. 80 og 82A. Kathøj var en af de få gårde i byen, som ikke blev udflyttet ved udskiftningen omkring 1800.

Anna og Frederik Schmidt med deres datter Anna Marie i den hvide kjole. Hun er netop blevet konfirmeret. Taget ved familiens daværende hjem på Bogø, gården i Bogø Hovedgade 76, som Frederik købte i 1905 og videresolgte til sønnen Georg i 1930. Anna Marie Schmidt, f. 8. november 1896, blev konfirmeret den 5. marts 1911. 

Hattedammen nogle år senere. Det nedbrændte hus i nr. 83 er erstattet af en murstensvilla, og et af kostskolens nyopførte tårne rejser sig i baggrunden.

I 2. halvdel af 1800-tallet lå der et privat mejeri på Bogø Hovedgade 93, men det blev i 1899 bygget om til bryggeri under indtryk af konkurrencen fra Bogø Andelsmejeri. Bryggeriet blev i 1901 omdannet til Bogø Aktiebryggeri, hvorfra dette billede stammer. Den 11. maj 1901 noterede Stubbekøbing Herredskontor en anmeldelse om, at der under firmanavnet "Bogø Aktiebryggeri" drives hvidtølsbryggeri paa Bogø af et aktieselskab, der har forretningskontor sammesteds, og hvis bestyrelse bestaar af hønseriejer Christian Petersen (Nordahl) som formand, gårdejer Hans Jørgen Andersen, vognmand Hans Peter Nielsen, fhv. skibsfører Rasmus Christiansen, fisker Niels Rasmus Jørgensen, læge Nis Linnet, alle af Bogø, og gårdejer Laurits Mathias Andersen Sørensen af Farø. 

Johannes Andersen fik skøde på matrikel 43a i 1884. Han solgte videre til Bogø Aktiebryggeri i 1901, som i 1906 videresolgte bryggeriet til Hemming Hansen Keis, Esben Jacobsen Keis, Morten Peter Petersen og Rasmus Peter Jørgensen Klog. Disse solgte igen i 1916 til Lars Christian Marius Bennedsen.

Bryggeriet. Hovedgaden 93. Efter 1901. Huset blev opført i 1892. I 1925 solgte H.J. Petersen ejendommen til Arthur Ribol Kas, der i 1956 solgte videre til styrmand Helge Petersen, hvis kone Gerda Petersen i 1999 fik skifteretsattest som adkomst. Indskannede tingbøger 1927-2000.

Villa Alki blev opført i 1877 på matrikel 103a. Her boede landpost Lars Chr. Larsen fra 1922 og formentlig til ca. 1970.

Postbud Chr. Larsen gik på Bogø Østerskov-ruten, som oprindelig var en fodrute. Larsen var i mange år medlem af Bogø Sogneråd. En af hans sidste officielle pligter var at være tilforordnet ved valget til den første Møn Kommunalbestyrelse i 1968.

En tidligere ejer var skibsfører Hans Peter Ibsen. Han var gift med Jørgine Rasmussen. Parrets førstefødte hed Aline Karoline Ibsen, født ca. 1866. Husets navn, Alki, er sikkert opstået ved sammentrækning af den førstefødtes initialer. 

Smedens hus i Gammelby. Foto Achton Friis, 1921-24. Det Kongelige Biblioteks billedsamling. 

Se en biografi af smedemester Christian Jørgensen Drejer.

Smedjen malet af signaturen PP. Fra Berit Hansens samling. Foto: Mia Gerdrup.

"Nimbo", her i 2006, blev bygget i 1921 som aftægtsbolig af gårdejerparret Christian og Rasmine Andersen. Her tilbragte de deres otium efter årene som ejere af Østerskovgård, Fruekildevej 15, Bogø. 

Højstedgård på Sylvest Jensen luftfoto fra 1939. Det Kongelige Bibliotek.

Højstedgård på gårdmaleri.

Oline Korsholm foran Sæbehuset, som hun købte i 1916 og solgte i 1923. Huset blev opført til Bogø Brugsforening i 1895, men Brugsen blev kun i huset til 1905 og solgte det i 1907 til Niels Anton Larsen. Sæbehuset blev senere drevet som kolonial- og viktualieforretning af grønlandsskipper Hans Jørgen Ipsen og hans kone Alma. I 1938 blev Sæbehuset videreført som købmandsforretning og filial af Nordfalsters Bank af købmand Nielsen. Filialen blev lukket i 1967, og købmandens datter drejede nøglen om i 1978.

Billedet viser husene 107A (øverst midtfor), hvor Hans Erik Tiljevang havde minkfarm; 107B, et Eurodan hus med rødt tag, som blev opført af Jørn Søllingvraa i 1988; 109 (øverst til venstre), opført som aftægtsbolig af gårdejer Christian Andersen, Østerskovgård; 113, det lange, stråtækte hus til venstre, kaldet Træskomandens hus; nr. 115 med kvist og værksted; nr. 117, Juliussens hus, senere sparekassen; nr. 119, det gule hus til højre, kaldet Smør Annas hus, opført ca. 1912. Her var der smør- og slikudsalg. Foto: Jørn Søllingvraa, 1991.

Billedet er taget fra syd langs Bogø Hovedgade. Kirketårnet og Navigationsskolens spir ses i det fjerne. Til højre ligger nr. 118, hvor flere forskellige købmænd havde haft butik siden 1876, og hvor Bogø Brugsforening havde sin første forretning fra 1893 til 1895. Huset er fra 1875. I tidens løb har der været mange forskellige former for handel og servicevirksomhed i huset. Midt i billedet ligger Tudsehuset (nr. 120). Grundene til nr. 122 og 124 var ubebyggede, da billedet blev taget. Dernæst ses Falstergården i sigtelinjerne mod kirketårn og Navigationsskolen. Den hvide gavl til venstre må være skomager Isaksens stråtækte hus på nr. 123, som siden hen blev revet ned. På en mørkere variant af billedet ses telefontråde, hvilket tyder på, at billedet er taget efter 1904.

Telefonpælen midt i billedet viser, at billedet er taget efter 1904, hvor telefonnettet blev etableret på Bogø. Bygningen til venstre er nr. 118, som stammer fra 1875. Her var der tre forskellige købmænd fra 1876, indtil Bogø Brugsforening blev etableret i 1893, idet man boede til leje hos den første uddeler, økonom og slagter J.P. Jørgensen. Den første købmand var Th.A. Trojel, som i 1885 solgte til købmand Carl Alexander. Denne døde allerede i 1888 og forretningen blev overtaget af Karl Johan Marius Halling, købmandssøn fra Stubbekøbing. Købmand Halling gik konkurs i 1894, og uddeler J.P. Jørgensen overtog butikken. I 1895 blev huset i midten (nr. 112) bygget til Bogø Brugsforening.  Billedet er taget fra nord. Huset til højre, nr. 119, blev bygget ca. 1912, så vi er altså også efter den dato.

Ejendommens blad i Realregisteret.

I 1905 blev Brugsens tredje bygning opført på den grund, hvor tidligere Hartmanns købmandshandel havde ligget. Billedet stammer fra perioden 1905-09. I 1909 blev der nemlig tilbygget et verandaagtigt indgangsparti. Masten midt i billedet er ikke el, men telefon. Bogø telefoncentral blev oprettet i 1904. En fuld 1. sal blev bygget ovenpå i 1923, og huset fik derved i grove træk sit nuværende udseende.

Bogø Brugsforenings nuværende hus blev bygget i 1905 på den grund, hvor der tidligere havde ligget en købmandsforretning. Det murede vindfang er en senere tilføjelse. En harmonisk bygning med fint sildebensmønster i gavlen og pæne buede stik over de markante vinduer mod gaden. Billedet er måske fra ca. 1925. Førstesalen var blevet bygget på i 1923, og det murede vindfang var også nyt. Det erstattede et vindfang af træ, som var opført i 1909.

Bogø Brugs på et Palle Thomsen-luftfoto, formentlig mellem 1945 og 1955. Esso-tank og tøjrbomme ved kantstenen, plads til seks cykler ved gavlen. Under halvtaget til venstre var der bl.a. en tjæretønde og en lænkehund, som hed Rollie. Tøjrbommene var gode at svinge sig i for børnene.

Hilma Bille foran sin manufakturforretning (tøjbutik), hvor hun som det fremgår af skiltet også havde håndkøbsudsalg for Stubbekøbing Apotek. Hilma Bille døde i 1960. Foto fra Christian Bille Nielsen.

Bogø Hovedgade 136 ligger til højre. Udsnit af Sylvest Jensen luftfoto fra 1952. Her lå ifølge brandprotokollen i 1860 jordemoderhuset i bindingsværk med murede og klinede vægge og stråtag. Det nuværende hus er ifølge BBR opført i 1900.

Billede fra gården på Bogø Navigationsskole med forstanderboligen ret for, taget omkring 1904. Den store ombygning med nedrivning af de oprindelige prydgavle på hovedbygningen fra 1884-85 til højre er sket på et tidspunkt mellem 1903 og 1907.

Til venstre i billedet ligger elevbygningen med en maritim platform på rygningen. Den var sammenbygget med forstanderens bolig med et lille mellemhus, der var opført senere end både elevbygningen og hovedbygningen. Mellemhuset lå der endnu i 1939, men var fjernet i 1949.

Kilde: Mia Gerdrups arkiv og Rigsarkivet. Bogø Navigationsskole. Afgangseksamensprotokoller 1867-1930. Fra jubilæumspublikationen "Bogø Navigationsskole 1866-1916", 1916, 29 s., illustreret.

Bogø Navigationsskoles hovedbygning fra 1885 og Christen Bergs mindestøtte fra 1897.

Den 64-årige Maren Margrethe Rasmusdatter er den berømte Lise-Maren, som der er et billede af under Bogø Hovedgade 153. Lise-Maren var mormor til Barber Viktor og til Hilda Albertine Hansen, som der er et fint billede af i Lokalarkiv for Møn.

Se slægtstræet for familien på Geni.com.

Nr. 148 har "dråbegavl". Ifølge BBR-registeret opført i 1880.

Den ca. 100-årige Maren Margrethe Christiansen, f. Rasmusdatter Lise, foran sit hus med datteren Signe Hartmann omkring 1915. Huset blev kaldt Lise Marens hus. Maren blev faderløs som 9-årig, da hendes far i 1825 druknede på Letten. Se artikel af Marianne Meyer: Et familieimperium på Bogø Hovedgade i Bogøs historie. Årsskrift 2017.

Huset angives i FBB  og BBR-registeret opført i 1702. Det betyder måske, at det er Bogøs ældste hus.

Bogø Gæstgivergård før 1911 ligger til højre. Til venstre Lise Marens hus, nr. 153, og nr. 155, på dette tidspunkt endnu med stråtag og bindingsværksfacade. 

Købmandsforretning. Bag trådhegnet lå skolens plads til leg og boldspil.

Købmand J.W. Tjørnebys forretning omkring 1955. Han havde købt den af Johannes Langhoff i 1919. Efter ham overtog Knud Rasmussen butikken, og han efterfulgtes af Anne Marie Hansen, der også varetog postekspeditionen.

Købmandsforretningen lå over for skolen, så børnene havde let adgang til slik. På pladsen foran forretningen står en benzinstander. Sylvest Jensen Luftfoto, 1949. Det Kongelige Bibliotek.

Bindingsværkshuset i baggrunden er Vestergade 6. Det er et dobbelthus med brandmur mellem de to huse. Den højre del af huset blev revet ned i 1951. Den sidste del brændte i 2001.

Ifølge BBR blev nr. 161, matr. nr. 35h, opført i 1895. Huset blev i 1912 solgt af Rasmus Jensen til Frederik Valdemar Steffensen, der indtil 1908 havde haft købmandsforretningen på Bogø Hovedgade 158. Som grossist forhandlede han bl.a. klipfisk og røget lammekød. Han havde også røgeri og kransebinderi i huset. Efter ca. 1952 havde Jens Peter Isaksen en overgang huset, men flyttede derefter til Rytterskolen.

Bogø Rytterskole omkring 1870. Rytterskoletavlen sidder ved døren. Signaturen A.H. Fra Torben F. Jørgensens jubilæumsbog "Bogø Kostskole 100 år". Se mere på den særlige side om Rytterskolen.

I 1993 blev den gamle rytterskole indrettet til boliger. Klip fra uidentificeret avis, 8. oktober 1993.

Præstegården efter 1923, set fra havesiden.

Her ses Bogø Hovedgade 175 på et postkort, sendt 1907.